< Tilbage til oversigten

Køer & kalve

Tyren og hans køer, kvier og kalve ses i den tidlige morgensol på marken længst væk. De tygger drøv - liggende. Her er intet hastværk. De har spist græs de sidste par timer. Og inden solen bliver for skarp, skal de nå at spise lidt mere. Bagefter trækker de ind i skyggen. Og tygger drøv - igen.

 

Er det varmt, driver de ad den vante sti til det friske vand ved foderhuset. Kommer førerkoen i tanke om det høje græs bagerst i marken, går turen den vej. Og bagefter tygges drøv igen. Når dagen går på hæld, driver flokken igen mod vandet og får måske friske roer til natten. Køerne nyder hele året det frie liv under åben himmel. Kommer en regnbyge forbi, søger de måske ly under et træ eller i et læhus. Og sådan ligner dagene hinanden – året rundt.

 

I sommerhalvåret spiser de græsset på marken. I vinterhalvåret fodres de også med roer to gange om dagen. Langsomt vokser disse prægtige dyr, og i en alder af 18-22 måneder slagtes de. Så er kødet bedst - velmarmoreret, saftigt, mørt og velsmagende. Det er kød fra velfærdsdyr.

 

At have glade køer og lave godt kød er et spørgsmål om konstant opmærksomhed og sund fornuft. Se på dyrene og lær, hvad »struttende sundhed« er.

John Seymour

Kontakt os

Karin Skovrød

Gulagervej 2

4173 Fjenneslev

 

Karin 60 76 80 99

 

karin@smagenafdetgodeliv.dk

Sitet er designet af Karin Skovrød